Hozoviotissa monastery, Klosterbygning på øen Amorgos i Grækenland

Hozoviotissa kloster er en smal hvid bygning, der ligger op ad klippen på Amorgos' østkyst, omkring 300 meter over havet. Den er cirka 40 meter lang og højst 5 meter bred og har otte niveauer forbundet af trapper bygget eller hugget ind i klippen. Facaden har små kvadratiske vinduer, en rundet niche og en trappet, kreneleret top; over det lave tag står et klokketårn med bueåbninger.

Klosterets kerne går tilbage til første halvdel af 800-tallet, hvor et ikon af Jomfruen efter traditionen blev kastet i havet i Palæstina under ikonoklasmen og drev i land ved Agia Anna-bugten. Kejser Alexios I Komnenos gav det stavropegiske rettigheder ved en guldbulle i 1088, det år der regnes som den officielle grundlæggelse. Fra 1520 tvang pirater munkene til at forlade stedet i otte år; senere styrede klosteret godser helt til Kreta og Santorini.

Klosteret har navn efter et ikon af Jomfruen, som ifølge traditionen ankom søvejen fra Palæstina under ikonoklasmen; hun er Amorgos' skytshelgen og fejres 20. og 21. november. Katholikon på ottende sal rummer Panagia Chozoviótissa-ikonet i en træramme, som Ioannis Magiassis skar i 1866, sammen med ikoner af Kristus, ærkeenglen Mikael, sankt Georgios og den sidste dom.

Adgangen begynder i Chóra ad en vej til en steningang med smedejernsgitter, dekoreret med en mosaik af Jomfruen og barnet. Derfra fører en brolagt trappe med 370 trin op til en lille gård; en stentrappe, tidligere af indtrækkeligt træ, fører til døren med en udskåret marmorramme fra 1500-tallet. Indgangen ligger omkring 10 meter over jorden.

Indgangsdøren ligger cirka 10 meter over jorden og blev tidligere nået med en hængende stige; stentrappen, der erstattede den, var af træ og kunne trækkes op af sikkerhedshensyn. En udskåret marmorrelief fra 1500-tallet omrammer døren, som er kronet af en aflastningsbue.