Kamares Cave, Arkæologisk hule på bjerget Psiloritis i Rethymno-regionen, Kreta, Grækenland

Kamares-hulen ligger i 1.524 meters højde på Psiloritis' sydskråning, neden for Marvi-toppen (1.981 m). Åbningen er 42 meter bred og 20 meter høj og ses fra Messara-sletten og det antikke Phaistos. Foran ligger en plads 50 meter bred og 30 meter dyb, hvor Antonio Taramelli formodede et offeralter. Den forreste del er cirka 100 meter lang og falder 40 meter; en en meter bred passage fører til en mørk galleri 10 meter høj, som ender i en hal med en lille dam.

I 1890 overdrog en bonde fra Kamares skår af fint keramik, som endnu ikke var dokumenteret på Kreta, og som han havde samlet i hulen, til lægen og arkæologen Iosif Chatzidakis. Antonio Taramelli besøgte den i 1894, og Richard MacGillivray Dawkins og Max L. W. Laistner udgravede i 1913. I 2006 viste Aleydis Van De Moortel ved at analysere hele keramikken, at stedet var flittigt brugt allerede i førpaladstiden; fundene spænder fra omkring 3000 til 1100 f.Kr.

Hulen gav navn til Kamares-keramikken, som blev kendt her, da en bonde i 1890 bragte skår til lægen og arkæologen Iosif Chatzidakis. Stilen med hvid og rød dekoration på mørk, blank overflade nåede sit højdepunkt omkring 1800–1700 f.Kr.; de fineste stykker vises på det arkæologiske museum i Heraklion.

Opstigningen til hulen kræver en vandretur på flere timer gennem skovklædte områder med naturlige kilder undervejs. Besøgende bør medbringe solidt fodtøj og rigeligt vand, da ruten er stejl og byder på begrænset skygge.

Grottens keramik blev kendt i 1890, da en bonde fra Kamares overrakte skår af et fint lertøj, som dengang var ukendt på Kreta, til lægen og arkæologen Iosif Chatzidakis. Stilen fik navn efter fundet, og genstandene findes nu på Det Arkæologiske Museum i Heraklion.