Archaeological Museum of Paros, Arkæologisk museum i Parikia, Grækenland

Det Arkæologiske Museum på Paros består af to fløje, der lukker en stor gård mod syd og øst, forbundet af en portikus, hvis nordlige halvdel blev muret til i 1970'erne. Sal A rummer arkaiske og klassiske skulpturer; sal B keramik og småfund fra neolitikum til romersk tid. På gården står gravsteler, marmorurner, sarkofager og en romersk mosaik.

Museet blev grundlagt i 1960 for at udstille artefakter, der i årevis havde været opbevaret i klosteret Panagia Ekatontapiliani. Med tiden blev det udvidet for at rumme flere fund fra den gamle ø gennem dens forskellige perioder.

I gården står sarkofager kaldet „antropomorfe“ eller „fønikiske“, enestående i Grækenland og fra arkaisk tid; de er sandsynligvis græske, men et fønikisk værksted kan ikke udelukkes, og de vidner om øens forbindelser med det gamle Nærorienten. En stele med „ΟPOΣ ΠΟΛΕΩΣ“ markerede i 400-tallet f.Kr. byens antikke grænse, og fem steler med „ΟPOΣ XΩPIO IEPO - AΠΟΛΛΩΝΟΣ ΔΗΛΙΟΥ“ afgrænsede helligdommen for den deliske Apollon.

Museet ligger lidt over havnen, langs gågaden, der stiger op fra havnen; gårdens vestmur er bevidst lav og giver udsigt til byen Parikiá og basilikaen Panaghia Katapoliani. De to fløje er ikke direkte forbundet, men forbindes af en porticus, hvis nordlige halvdel blev lukket i 1970'erne. Besøgende kommer især mellem maj og september.

Museet opbevarer fundene fra Saliagos, den ældste neolitiske boplads på Kykladerne, beboet i 5. og 4. årtusinde f.Kr. Blandt dem er en lille lerfigur af en siddende, fyldig kvinde, en af de tidligst kendte kykladiske skulpturer. Resten stammer især fra udgravninger på Paros og naboøen Antiparos, ofte i parisk marmor.