Zografou Monastery, Byzantinsk kloster på Athos, Grækenland

Zografou Kloster er et bulgarsk-ortodokst kloster bygget på en skovklædt skråning på Athos, nummer ni i den athonitiske rangorden. Dets stenføje fra 1700- og 1800-tallet omkranser en gård; sydfløjen er måske fra begyndelsen af 1700-tallet, østfløjen fra 1758. Hovedkirken Sankt Georg blev bygget i 1801 og malet i 1817. En udskåret trædør har et indskrevet panel over buen og en lygte på en bøjle.

Ifølge traditionen blev klosteret grundlagt i 919 af tre brødre fra Ohrid, Aron, Moses og Johannes Selima. Det blev ødelagt i 1276, da 26 munke blev brændt i tårnet for at modsætte sig unionen med Rom. I 1502 blev det genopbygget af den moldaviske voivod Stefan III den Store, og fra 1521 var det stavropegisk, direkte underlagt patriarkatet i Konstantinopel.

Klosterets navn betyder »maler«: ikonet af sankt Georg skal være fremkommet af sig selv på en forberedt træplade, og grundlæggerne kaldte helgenen deres maler. Paisij af Hilendar fuldførte her sin slavisk-bulgarske historie i 1762, og klosteret bevarer håndskriftets original.

Klosteret ligger 160 meter over havets overflade på den sydvestlige kyst af Athos og er kun tilgængeligt til fods. Gåturen fra Karyes, det administrative centrum, tager cirka 3,5 time gennem bjergterræn.

Det ældste undergørende ikon af Sankt Georg står ved søjlen i højre kor i hovedkirken; to andre ikoner der regnes også for undergørende. Ifølge traditionen kom det ene over havet fra Arabien, og det andet tilhørte den serbiske hersker Stefan Dušan, som fandt det efter en vision og bar det med sig i kamp.