Melissani Cave, Hule med underjordisk sø på Kefalonia, Grækenland

Stedet har en underjordisk sø, der er cirka 130 fod (40 meter) bred og 118 fod (36 meter) lang, fyldt med turkisblåt vand. En stor cirkulær åbning i kalkstensloftet lukker naturligt lys ind, der funkler på vandoverfladen og oplyser de fugtige klippevægge.

Hulen blev genopdaget i 1951, da Giannis Petrocheilos fandt en hellenistisk lampe på øen i søen. Spyridon Marinatos' udgravninger i 1963, under anlæggelsen af den kunstige tunnel, gav tre reliefplader, en skive med Pan, der spiller syrinx omgivet af dansende nymfer, en Pan-figur, tre lamper og keramik. Fundene viser en kult af Pan og nymferne i 4. og 3. århundrede f.Kr.

Der findes tre forklaringer på navnet Melissani: nymfen Melissanthe, som ifølge en myte tog sit liv i søen, efter at Pan havde afvist hende; en hyrdinde med samme navn, som faldt ned i hulen, mens hun ledte efter en fortabt får; og Melissae-landet hos Homer. Hulen blev også kaldt nymfernes hule, og Pan og nymferne blev dyrket her i 300- og 200-tallet f.Kr.

Besøgende går om bord på små robåde, der styres af guider, over vandet for at se hele hulen. Belysningen er bedst mellem maj og september, når solen skinner næsten lige ned gennem loftets åbning omkring middag.

Søens vand er brakt, med et forhold mellem fersk og salt vand på cirka 5:1. En farvetest i 1963 af Viktor Maurin og Josef Zötl viste, at en del trænger ind i jorden ved katavothres nær Argostoli og kommer ud her, mens resten kommer fra bjerget Ainos og Agia Dynati.