Cemetery of Wismar, Kirkegård med havemonument i Wismar, Tyskland

Wismars Kirkegård er en smal, øst-vestligt orienteret begravelsesplads syd for den gamle by, delt af Schweriner Straße i den større Østkirkegård og den mindre Vestkirkegård. Den blev anlagt fra 1832 med haveanlæg af arkitekten I. G. Borgward og har bevaret gamle træer. Området omfatter Gamle Kirkegård og 20 enkeltmonumenter, blandt andet Martens-kapellet fra 1832 og det nyklassicistiske graverhus fra 1832/33.

Den 14. september 1831 besluttede Wismars råd og borgere at anlægge en ny kirkegård, påbegyndt i 1832 syd for den gamle by på jord, der havde været en del af byens tidligere befæstning. Haveanlægget fulgte tegninger af arkitekten I. G. Borgward. Købmanden Johann Gottfried Martens, medlem af kirkegårdskommissionen, drev projektet frem og lod i 1832 opføre familiens nyklassicistiske gravkapel som østlig grænse; kapellet blev rejst i 1940'erne efter tegninger af den hamborgske arkitekt Konstanty Gutschow.

På kirkegården ligger en Ehrenhain, en mindelund for socialismens kæmpere, anlagt i 1960'erne. Plaketter der hylder kommunisterne Johann Frehse og Ernst Scheel, dræbt i Dachau, og KPD-formanden Ernst Thälmann, dræbt i Buchenwald i 1944. En mindesten fra 1921 på østsiden gælder de skudte arbejdere, som forsvarede republikken under Kappkuppet i 1920.

Kirkegården ligger syd for Wismars gamle by og deles af Schweriner Straße: den større Ostfriedhof nås via Wiesenweg, den mindre Westfriedhof direkte fra vejen. Området er smalt og strækker sig øst-vest, så en tur passerer efter tur den gamle kirkegård, Øst- og Vestkirkegården. Martens-kapellet og graverhuset fra 1832/33 ligger i den ældre del.

På kirkegården ligger 36 tvangsarbejdere, som døde under Anden Verdenskrig, begravet ved Schweriner Straße; en mindesten fra 1947 på den vestlige kirkegård mindes dem. Mange havde arbejdet på Triebwagen- und Waggonfabrik eller Dorniers flyfabrikker. En sten fra 1921 på østsiden hædrer derimod de arbejdere, der blev skudt, mens de forsvarede republikken under Kappkuppet i 1920.