Hofanlage, Arkitektonisk kulturminde i Rechberghausen, Tyskland.

Af Altes Schloss Rechberghausen nord for Rechberghausen på Burgholz-højen er kun porttårnet og Johannes Døberens kapel tilbage, de eneste dele der undgik branden i 1685. Omkring dem blev der i 1700- og 1800-tallet opført et større gårdsanlæg. En beskrivelse fra 1844 nævner en massiv borg med små tårne, seks til otte bygninger og en brønd.

Slottet blev sandsynligvis bygget mellem 1100 og 1150 af herrerne von Rechberg-Bettringen, som dengang ejede landsbyen, og nævnes i 1232 og 1245 som et Rechberg-slot. Efter en brand før 1360 lod hertug Frederik af Teck det genopbygge mellem 1361 og 1370. Bønder fra Schorndorf hærgede det i 1525 under den tyske bondekrig, og omkring 1575 lod Haug Erkinger von Rechberg det ombygge til et trefløjet renæssanceslot. En brand i 1685, sandsynligvis forårsaget af lynnedslag, ødelagde alt undtagen kapellet og porttårnet; stenene blev brugt til Det Nye Slot i 1721.

Navnet Rechberghausen stammer fra den schwabiske adelsslægt Rechberg, hvis sæde var Hohenrechberg nær Schwäbisch Gmünd; her opstod grenen Rechberg-Rechberghausen. Kapellet er viet til Johannes Døberen og blev restaureret i 1999. Porttårnet og kapellet tilhører sammen med godset stadig greverne af Degenfeld-Schonburg.

Resterne ligger på Burgholz-højen nord for Rechberghausen og vest for landsbyen Oberhausen, omkring 320 til 400 meter over havet; Marbach løber fra nord i en bue rundt om højen. Tilbage er porttårnet og kapellet Sankt Johannes Døberen, indbygget i et større gårdsanlæg, som stadig ejes af greverne von Degenfeld-Schonburg, så se dem fra de offentlige stier.

En beskrivelse fra 1844 angiver, at borgen var massivt bygget, at muren på flere sider havde små tårne, og at det indre bestod af seks til otte bygninger og en brønd. Et vandhul øst for højen tyder på, at det oprindelige anlæg var en vandborg eller havde vandfyldte voldegrave.