St. Emmeram, Sognekirke i Geisenfeld, Bayern, Tyskland

St. Emmeram er en romansk søjlebasilika med dobbelttårnfacade mod vest og et gotisk kor med fem sider. Det lavere nordtårn, Stifterturm, har pyramidetag og blindfelter indrammet af buefriser; sydtårnet blev forhøjet i 1700-tallet og bærer ur og en svungen kuppel med lanterne. Skibet åbner sig mod sideskibene gennem rundbuede arkader på pilastre med ioniske og korintiske kapitæler.

St. Emmeram blev opført i 1030, da grev Eberhard II af Ebersberg og hans hustru Adelheidis grundlagde benediktinerklosteret i Geisenfeld, viet til Marias himmelfart og sankt Zeno. Et gotisk kor fulgte i 1384, hvis netribber i 1602 blev erstattet af perlestavsprofiler. Fra 1728 lod abbedisse Maria Cäcilia Weiß kirken ombygge i barokstil, og biskop Johann Theodor af Bayern indviede den 15. april 1730. Efter sekulariseringen i 1803 blev den sognekirke og overtog navnet fra den gamle St. Emmeram-kirke, der blev revet ned i 1873.

Kirken er viet til Emmeram af Regensburg, en helgen der også æres i Regensburgklosteret St. Emmeram. Loftsfresken i skibet viser grundlæggerne Eberhard II og Adelheidis blive kronet med laurbærkranse af paven, med Jomfruen og Barnet ovenover og en bygmester, der holder klosterplanen ved siden af. Et kronostikon i kuppelfresken angiver året 1728, hvor abbedisse Maria Cäcilia Weiß begyndte den barokke ombygning.

Kirken ligger i det gamle klosterkompleks; vestfacaden med sine to tårne vender mod besøgende, der kommer fra bymidten. Det sydlige tårn, som blev forhøjet i 1700-tallet, har et ur og en buet kuppel med lanterne. Interiøret nås fra vest; det hævede gotiske kor ligger mod øst.

Freskerne fra 1516 på korhvælvet var tildækkede i århundreder og blev først afdækket ved renoveringen i 1971; de viser kirkefædrene, evangelistsymbolerne og engle med lidelsesredskaberne. En stukribbe fra 1602 dækker delvist det apokalyptiske lam på bogen med de syv segl.