Kirche, Sognekirke i Ochsenfurt, Tyskland

Sankt Andreas er en sengotisk hallenkirke med et højt firkantet tårn af gråbrune rå stenblokke i nordøsthjørnet, kronet af en stejl mørk spir med hjørnepinakler. Nær toppen sidder to sorte urskiver med hvide romertal over par af smalle bueåbninger. Til venstre grænser en hvid bygning med mørkrammede vinduer op, til højre skibet med spidsbuede vinduer; ved tårnets fod står en stenskulptur af en rytter.

Tårnet i det nordøstlige hjørne stammer fra en bygning indviet i 1288 og viser romanske og tidliggotiske former. Skibet og koret blev opført i anden halvdel af 1300-tallet; tårnet fik sin krenelerede krone og spidse spir i 1600-tallet. I 1736 blev et Johannes Nepomuk-kapel tilføjet i det sydøstlige hjørne, som omslutter den tidligere sakristi.

Sankt Andreas ligger på pilgrimsruten Fränkisch-Schwäbischer Jakobsweg fra Würzburg til Ulm, og sognet deles med nabokapellet Michaelskapelle. Inde i kirken ses træfiguren af sankt Nikolaus i sydskibet, tilskrevet Tilman Riemenschneider omkring 1510, og stengruppen med de hellige tre konger på nordpillerne fra begyndelsen af 1400-tallet.

Det er bedst at tjekke åbningstiderne før besøg, da kirken er et aktivt gudshus, der kan være lukket på visse tidspunkter. Den centrale beliggenhed i Ochsenfurt gør den let at nå til fods fra byens centrum.

Tårnet rummer fem klokker, hvoraf fire udgør hovedringningen. Den største, Bürgerglocke på omkring 2.700 kilogram, blev støbt i 1518 af Würzburg-mesteren Hans Neuber og er hans største bevarede værk; kun 27 Neuber-klokker overlevede Anden Verdenskrig.