Maybach I and II, Militært bunkerkompleks i Zossen, Tyskland.

Maybach I og II var to forbundne underjordiske hovedkvarterer nær Zossen: Maybach I havde tolv treetages overfladebygninger kamufleret som et boligkvarter, Maybach II elleve, med to etager forbundne bunkere og tres centimeter tykke vægge under. Dybere lå drikkevandsbrønde, gasfiltre og dieselmotorer. Den separate sambandsbunker Zeppelin var en toetages bygning på 117 × 22 m med en treetages tilbygning på 57 × 40 m, forbundet med Maybach via en sydtunnel.

Maybach I blev påbegyndt i 1937 og var fuldt operationelt i december 1939; Maybach II blev færdiggjort i 1940. Komplekserne husede hærens overkommando og værnemagtens overkommando. I januar 1945 flyttede hærens generalstab ind i Maybach II, og den 20. april 1945 blev anlægget evakueret, da sovjetiske tropper nærmede sig. Bunkerne blev i vid udstrækning ødelagt af sovjetiske styrker i slutningen af 1946.

Navnet Maybach stammer fra Maybach-bilmotoren, og kodenavnet Zeppelin betegnede først kun sambandsbunkeren, før det blev brugt om hele kommandokomplekset. Zeppelinbunkeren forblev gennem hele krigen Wehrmachts største og mest moderne sambandsknudepunkt. Den 1. september 2009 åbnede et museum i Wünsdorf om de sovjetiske troppers 49-årige historie i Tyskland.

Ruinene af indgangsbygningerne over jorden kan besøges på guidede ture, og et museum i Wünsdorf Book Town viser udstillinger om byens militærhistorie og bunkerkomplekserne. Dele af Maybach I's underjordiske anlæg er stadig tilgængelige gennem indgangsruinerne sammen med den tilstødende kommunikationsbunker Zeppelin, mens Maybach II er næsten fuldstændig udslettet.

Overfladebygningerne havde falske vinduer og døre for at skabe indtryk af et almindeligt boligkvarter, når man så det fra fly ovenover. Denne bedrag var så effektiv, at piloter, der fløj over, ikke kunne identificere området som en militær facilitet.