Klosterkirche, Kloster i Zittau, Tyskland

Klosterkirche, kirken i det tidligere franciskanerkloster i Zittau, er en toskibet hallkirke af pudset sandsten med højt saddeltag. Koret ligger på nordskibets akse og afsluttes lige med tre spidsbuede vinduer; på nordsiden ligger et kapel fra 1400-tallet viet til sankt Katharina. Det slanke kvadratiske tårn er 70 meter højt, går omkring 1660 over i en ottekant og fik i 1758 en kuppel med lanterne og svungen spids.

Klosteret blev grundlagt omkring 1260 af den bøhmiske adelsslægt von Leipa og hørte under Goldbergs kustodie i den saksiske franciskanerprovins. I 1407 holdtes Saxonias provinskapittel i Zittau. Efter voksende reformatorisk indflydelse fra 1521 blev konventet i 1522 underlagt en minister hos den bøhmiske konge; bygningerne overgik i 1543 til byrådet, og den sidste broder døde i 1554.

Kirken er nu Zittaus anden protestantiske sognekirke, indviet i 1662. Navnet stammer fra franciskanerklosteret, som blev grundlagt omkring 1260 af den bøhmiske familie von Leipa. Koret er adskilt af en gennemsigtig væg, og de tidligere klosterbygninger har siden 1934 huset Zittaus Bymuseum.

De tidligere klosterbygninger huser nu Zittaus kommunale museer, mens kirken fungerer som en evangelisk-luthersk sognekirke. Besøgende skal være opmærksomme på, at adgang til begge områder kan kræve planlægning, da de tjener forskellige formål.

De tidligere klosterbygninger har siden 1934 huset Zittaus bymuseum. Fra 1705/06 blev dele af den gamle klostergang brugt som boliger for ældre enlige kvinder, senere som fattighus indtil 1928. Tårnet, der i 1480 var kvadratisk i plan, går omkring 1660 over til oktogon og fik i 1758 en kuppel med lanterne og svungen spids af Johann Andreas Hünigen.