St. Marien und Laurentin, Kirkebygning i Lauenstein, Tyskland

St. Marien und Laurentin er en eftergotisk hallenkirke i Lauenstein, genopbygget 1596–1602 med genbrug af koret, ydermurene og tårnets nederste del. Ydersiden er enkel: treskibet langhus og enskibet kor med tresidet afslutning, opdelt af stræbepiller, kvadratisk vesttårn med løgkuppel og lange spidsbuede vinduer. Indvendigt bærer fire affasede ottekantede piller netvælvet i midterskibet og stjernevælvene i sideskibene.

Den oprindelige kirke stammer fra det 14. århundrede og blev i væsentlig grad genopbygget mellem 1596 og 1602 efter en ødelæggende bybrand. Denne genopbygning formede den struktur, besøgende ser i dag.

Kirken kaldes også St. Marien und Laurentin. Inventaret minder om familien von Bünau: det 9 m høje epitafalter af Michael Schwenke mindes Rudolph von Bünau og Anna von Schleinitz, begge døde i 1591, og en sandstensepitaf ærer en ugift kvinde von Bünau. Læg mærke til de knælende stifterfigurer og allianceskjoldet med årstallet 1511.

Kirken ligger i bydelen Lauenstein i Altenberg, i Landkreis Sächsische Schweiz-Osterzgebirge. Det firkantede vesttårn med Welsch-hjelm og skibet opdelt af stræbepiller ses bedst udefra; den tilmurede sengotiske portal sidder på nordsiden. Til interiøret med det 9 m høje alter kommer man gennem tårnets indgangshal med ribbehvælv.

Kirken er en del af UNESCOs verdensarv Montanregion Erzgebirge/Krušnohoří. Dens 9 m høje og 7 m brede epitafalter af Michael Schwenke (1594–1602) mindes Rudolph von Bünau og Anna von Schleinitz, begge døde i 1591; de knælende stifterfigurer samt Moses og Aron blev formentlig først flyttet dertil i 1615 af Lorenz Hornung.