Burg Eggersberg, Slotruiner i Riedenburg, Bayern, Tyskland

Burg Eggersberg er ruinen af en udspringende højborg på Kirchfelsen, en klippe, der rejser sig 440 m over havet ved den nordlige kant af Obereggersbach, knap 200 m nord for Schloss Eggersberg. De fleste bevarede mure stammer fra et barokkapel, der blev bygget i 1736, og som i 1806 for størstedelen styrtede sammen. Bagest står en cirka fire meter høj murrest af kernetårnet fra begyndelsen af 1200-tallet i kvadersten med bosserinq; på begge sider bøjer lavere brudte mure fremad, foran til venstre fører en kort trappe af rå sten op over en lav mur, og en bred, dyb, halvcirkelformet voldgrav er bevaret. Græs dækker jorden mellem de lysegrå og beige stenmure, og en trærække kantstiller højre side.

Borgen Eggersberg blev opført i 1200-tallet og nævnt første gang i 1326 som »Feste Eggersberg«. Den tilhørte de bayerske hertuger, som fra slutningen af 1300-tallet pantsatte den til Wilhelm den Fraundorfer, Balthasar Muracher, Haimeran von Muggenthaler, Georg von Pappenheim og i 1485 til grev Jörg von Helfenstein. I 1491 ødelagde hertug Albrecht IV den under Löwlerkrigen; efter reparationer blev den nedrevet i 1613.

Den høje lyse mur, der ses i dag, er ruinen af et barokkapel opført i 1736 på borgområdet, som erstattede sognets kirke, der tidligere lå inden for ringmuren. Det styrtede for størstedelen sammen i 1806. Stedet kaldes også Burg- und Kapellenruine, hvilket viser sammenhængen mellem befæstning og kapel.

Ruinene ligger på Kirchfelsen, en klippefremspring omkring 200 meter nord for Schloss Eggersberg, ved enden af landsbygaden i Obereggersberg. Jorden mellem murene er græsdækket og ujævn, og foran til venstre fører en kort trappe af rå sten op over et lavt murparti. Stedet ligger på en skråning over Altmühltal, så solidt fodtøj er nyttigt.

Den høje lyse mur bagerst er ikke middelalderlig: den hører til et barokkapel, der blev opført på borgområdet i 1736 og for størstedelens vedkommende styrtede sammen i 1806. Det ældre murværk ved siden af er det fremspringende kvadermurværk i det tidligere kernetårn, påbegyndt i begyndelsen af 1200-tallet og stadig omkring fire meter højt.