St. Johannes der Täufer, Gotisk sognekirke i Rain, Tyskland

St. Johannes der Täufer er en sengotisk pseudobasilika, 45 meter lang, med et skib, der er 20 meter bredt, og et midterskib, der er 15 meter højt. Dens 66 meter høje tårn står i det sydlige korhjørne og går fra en kvadratisk base til en ottekantet barok overdel, der blev kronet med det nuværende spir omkring 1870. Interiøret har et treskibet skib med netribbehvælv og et enskibet, femsidet afsluttet kor.

Kirken nævnes første gang skriftligt i 1314 og kaldes sognekirke i 1322; den hviler på en tårnunderbygning med 1,80 meter tykke mure fra 1250–1300. Det gotiske skib blev opført 1380–1480, korbuen er dateret 1480, og fra 1538 blev tårnet bygget op på den senromanske underbygning. I 1600-tallet blev kirken ombygget i barokstil, og omkring 1870 fik tårnet sin nuværende spids.

Kirken viser intrikate netværkshvælvingsmønstre i det centrale skib, der trækker blikket opad. Vægmalerier fra 1400-tallet er stadig synlige og viser den kunstneriske smag hos middelalderlige tilbedere.

Det 66 meter høje tårn står i det sydlige korhjørne, så hovedindgangen findes lettest fra bymidten. Man kommer ind gennem sydportalen, over hvilken Sankt Kristoffer er malet. Under gudstjenester i koret holder besøgende sig i sideskibene.

I væggene er der indmuret gravsten og epitafier, blandt dem præsten Endres Weiß' gravsten fra 1507, som viser ham i fuld figur. Kirken har også en vejrhane, der blev revet ned i en storm og i 1866 sat tilbage af artilleristen Jac. Zech, som klatrede op i tårnet for at gøre det.