Stadtkirche Vaihingen an der Enz, Kirkebygning i Vaihingen an der Enz, Tyskland

Stadtkirche Vaihingen an der Enz er en sengotisk basilika af lysebeige og cremefarvede stenblokke under et stejlt brunt tegltag. Tårnet krones af en mørk flertrins spir med urskive og en lille guldsmykke. Under tagfoden ligger fire små spidsbuede vinduer; den nedre facade har to høje spidsbuede vinduer med mørkt ruteglas, et rundt vindue med trefliget masværk og en buet indgangsportal. Indeni bærer ti ottekantede søjler et usædvanligt højt midterskib.

Grundstenen til den nuværende kirke blev lagt den 2. august 1513 på stedet for et treskibet mariekapel med tårn fra 1200-tallet. En brand i 1618 ødelagde interiøret, som Heinrich Schickhardt genopbyggede i 1619 på ordre fra hertug Johann Friedrich af Württemberg. En bybrand den 17. august 1693 efterlod kun murene; restaureringen fandt sted 1698–1701 under Johann Christoph Hegelmayer.

Kirken er et stop på Europarådets Heinrich-Schickhardt-kulturrute, opkaldt efter bygmesteren, der ledede genopbygningen i 1619. Navnet Marienkirche, Vor Frue Kirke, blev først erstattet af Stadtkirche i midten af 1800-tallet. Den tidligere Peterskirche, byens oprindelige sognekirke, blev senere brugt som kirkegårdskirke og derefter som gymnastiksal.

Besøgende kan typisk komme ind i kirken på hverdage for at se arkitekturen og interiørdetaljerne. Weekender og gudstjenestetider har tendens til at være travlere, så roligere tider er bedre for et afslappet besøg.

Kirken er en station på Europarådets Heinrich-Schickhardt-kulturrute, opkaldt efter bygmesteren, der genopbyggede interiøret efter branden i 1618. Schickhardt placerede prædikestolen på den midterste af de fem nordlige søjler, med pulpiturer på tre sider og alle bænke vendt mod den.