Pfarrkirche, Kirkebygning i Würzburg, Tyskland

Sankt Gertrud er en salformet kirke med saddeltag og et tilbagetrukket kor med fem ottendedels form ved Pleicherkirchplatz i Würzburgs gamle bydel. Det firkantede vesttårn er omkring 35 meter højt og bærer en spids spir; de okkergule pudsede mure har sandstensrammer og vinduesmasværk i den eftergotiske Echter-stil. Skibet har fladt loft og fire fag spidsbuede vinduer, og et enetages tilbygning med skråtag mod sydvest rummer en sandstensgruppe af Oliebjerget.

Skt. Gertrud blev opført omkring 1130 af byarkitekten Enzelin som egenkirke i den nordlige forstad Pleich og ophøjet til sognekirke i 1133 af biskop Embricho. Patronatsretten overgik i 1248 til dominikanerklosteret Skt. Markus, og det gotiske kor blev indviet i 1250. Fyrstebiskop Julius Echter lod kirken ombygge til sin nuværende form 1611–1613; efter krigsskader i 1945 blev den genopbygget frem til 1950.

Skytshelgenen er Gertrud af Nivelles, abbedisse som plejede syge, enker, pilgrimme og fanger og derfor blev skytshelgen for middelalderlige hospitaler; hendes festdag er 17. marts. Siden 10. januar 2010 hører St. Gertraud til sognesamarbejdet Würzburg Innenstadt sammen med domsognet, St. Johannes i Stift Haug og St. Peter und Paul.

Kirken ligger ved Pleicherkirchplatz, det centrale torv i kvarteret Pleich nord for Juliuspromenade og vest for Juliusspital. Indgangen er på vestsiden, hvor det firkantede tårn rejser sig omkring 35 meter. På sydvestsiden ligger Oliebjergskapellet med bueåbning og sandstensfigurer.

På sydvestsiden rummer en enetages tilbygning med pulpet tag og kurvebueåbning sandstensfigurer af Oliebjerget, hugget af Jörg Riemenschneider i midten af 1500-tallet. Inde opbevares siden 1978 rester af martyren Adrianus' relikvieskrin, som gik tabt i branden i 1945, i et lille relikvarium; helgenens knogler blev i 1806 sat tilbage i kirken af borgere i Pleich.