Schloss, Slot og park i Uebigau-Wahrenbrück, Tyskland

Schloss Neudeck er en toetages slot i Neudeck, en del af Uebigau-Wahrenbrück i det sydlige Brandenburg, få hundrede meter fra Schwarze Elster på en gammel flodarm. Hovedfløjen blev opført i 1521; østgavlen afsluttes med sengotisk kølbuestavværk og tynde fialer, et rundt hjørnetårn står i sydøsthjørnet, og ved den nordlige indgang et mangekantet trappetårn med lanterne, klokkeformet tag og vindfløj. Sydfacaden har en fireakset midtrisalit foran en terrasse med udvendig trappe. Pudsen er forvitret, og der ses tegl i gavlen.

En riddersæde i Neudeck er første gang dokumenteret i 1474; Lupold von Brandenstein, som ejede godset fra 1504, lod i 1521 opføre den toetages hovedfløj. Von Brandenstein-familien havde det til 1615; Trediveårskrigen beskadigede det svært, før det gik til von Schleinitz, som udvidede det mod øst og tilføjede det runde hjørnetårn. Fra 1711 gav Johann Friedrich von Patow den middelalderlige bygning sine barokke former. Efter 1945 husede stedet en politiskole indtil 1999; delstaten solgte anlægget i 2002, og siden har det stået tomt og forfaldet.

Familien von Schleinitz, der ejede Neudeck fra 1615, lod i 1675 opføre en patronatsloge i kirken i Wiederau, det sogn Neudeck hørte til; den hviler på en snoet hjørnesøjle og er bevaret. Landsbyen og godset havde 120 indbyggere i 1913, og fra 1927 havde tekstilkunstneren Ella Lettre sit værksted på slottet indtil salget i 1931.

Anlægget ejes af delstaten Brandenburg og har stået ubrugt siden politiskolens lukning i 1999; distriktet Elbe-Elster anbefalede at lukke enkelte områder for besøgende på grund af den dårlige bygningstilstand. En gammel arm af Schwarze Elster skiller slottet fra landsbyen Neudeck få hundrede meter fra den nuværende flodlinje. Slottet ligger i Uebigau-Wahrenbrück i distriktet Elbe-Elster i det sydlige Brandenburg.

Slottet ligger ved en gammel arm af Schwarze Elster, adskilt fra resten af Neudeck af det forladte løb. Voldgraven, der engang omgav det middelalderlige riddersæde, er væk, men stedets ølignende beliggenhed mellem den gamle arm og flodens nuværende løb kan stadig læses i terrænet.