Salt museum Soltau, Saltproduktionsmuseum i Soltau, Tyskland

Saltmuseet i Soltau bruger bygningen Bahnhofstraße 6 og et udendørs areal på den anden side af gaden. Inde rummer det en af de største samlinger af salt- og peberbøsser, figurerne fra firmaet Goebel. Ude har Soltauer Salzsiederverein genopbygget et brøndhus, en historisk kogehytte og gradertårnet fra et middelalderligt saltanlæg. Hele museumsområdet er tilgængeligt uden trin.

Arkæologiske fund viser, at saltkilden i Soltau har været brugt i 5000 år. I 936 skænkede kong Otto I salvgården curtis salta til Quedlinburg Kloster; dens salt blev brugt til at konservere dyrehuder, der blev forarbejdet til pergament. Fra middelalderen forbød Lüneburgs saltmonopol indbyggerne i Soltau at koge og handle med deres eget salt. I 1800-tallet fik Eduard Weinlig ikke tilladelse til et saltværk, og museet åbnede 30. maj 2015.

Saltkilden gav navn til Soltau og dens å, og saltet fra curtis salta blev brugt til at konservere dyrehuder, som blev forarbejdet til pergament i Quedlinburg-klosteret. Siden 2008 koger Soltauer Salzsiederverein saltlage fra termalbrønden i åbne pander til Soltauer Salinensalz, et håndværk man kan se på stedet.

Åbningstiderne varierer med sæsonen, så det er værd at tjekke på forhånd før dit besøg. Museet tilbyder guidede ture, hvor personalet forklarer saltproduktionsprocesserne i detaljer.

På grunden over for Bahnhofstraße 6 har Soltauer Salzsiederverein genopbygget et brøndhus, en historisk kogehytte og et gradueringstårn efter et middelalderligt saltanlæg. Siden 2008 koger foreningen saltlage fra badets dybdebrønd i åbne pander til Soltauer Salinensalz.