Pfahlwege im Campemoor, Arkæologiske træveje i Neuenkirchen-Vörden, Tyskland

Pfahlwege im Campemoor er træveje fra stenalderen, der løb gennem en højmose og blev bevaret under lag af tørv og vand. Vejene består af træplanker lagt side om side og flere parallelle strukturer, som arkæologer har afdækket gennem årtusinderne.

Seks forhistoriske moseveje blev fundet i Campemoor og udgravet 1992–2004. Den ældste, vej 31 Pr, blev anlagt omkring 4550 f.Kr. i mellemneolitikum og regnes for verdens ældste kendte mosevej. Dens trelagede konstruktion havde birkestammer i bunden, tre parallelle rækker af fyrrestammer og en gangbane af fyrrestokke op til 20 cm tykke med hugspor fra stenøkser. Vej 32 Pr, dendrokronologisk dateret til 2900–2879 f.Kr., løb parallelt 30 m derfra.

Veje betegnes Pr med et tal, opkaldt efter moseforskeren Hugo Prejawa. Udgravningerne trak omkring 1500 besøgende på Åben Monumentdag i 1996. Cirka 1 km sydøst for fundstederne fandt Hunteburg-mændene i 1949 to moselig fra 3. eller 4. århundrede.

Stedet ligger i et moseområde med våde og sumpede forhold, især i de vådeste måneder. Besøgende bør have passende fodtøj på og sætte sig ind i de lokale informationstavler for fuldt ud at forstå de arkæologiske fund.

Omkring en kilometer sydøst for fundstederne blev der i 1949 fundet to moselig fra 3. eller 4. århundrede: »Männer von Hunteburg«. Selve vejene bærer forkortelsen Pr til ære for moseforskeren Hugo Prejawa. På Åben Monumentdag i 1996 kom omkring 1500 besøgende til udgravningen.