St. Sebastian, Würselen, Romersk-katolsk kirkebygning i Würselen, Tyskland

St. Sebastian er den katolske sognekirke i centrum af Würselen, opført af lyse cremefarvede mursten med grå stensokler. Det overvejende romanske vesttårn fra 1150–1200 bærer i dag et pyramidetag i stedet for det barokke spir, der blev ødelagt i 1944. Skibet, som Laurenz Mefferdatis tegnede i 1725, blev udvidet mod øst af Heinrich van Kann i 1906–1908 med tværskib, større kor og en kuppel på ottekantet underbygning; korsplanen måler 65 m gange 32 m, og kuplen er 40 m høj.

Et dokument af 17. oktober 870 viser, at Ludvig den Tyske overførte kirken »zu wormsalt« til klosteret i Prüm; den var sandsynligvis en frankisk kirke med træstolper. Udgravninger i 1938 ved den nuværende kirke fandt kampestensfundamenter dateret til omkring 600, men der findes ikke arkæologisk bevis for en tidligere kirkebygning. Mellem 1150 og 1200 blev der opført en treskibet romansk kirke, hvis vesttårn er bevaret i den nuværende bygning.

Sognet kaldes "Würselener Dom" på grund af sin størrelse, og siden 2010 har det været det største sammenlagte sogn i bispedømmet Aachen, dannet af otte tidligere selvstændige sogne. Højalteret, 12 m højt og 7 m bredt, fylder kor-nichen og viser den hellige Sebastian; tabernaklet tilskrives Johann Joseph Couven (1758), hvilket ikke er historisk bekræftet.

Kirken ligger i centrum af Würselen; hovedindgangen er under et lille rundt vindue, og skibet bærer et mørkt tag med flere flader. Vesttårnet, genopbygget efter 1944 med lydåbninger og teltag, er 31 m højt; kuppelen over korsskæringen 40 m. Se efter højalteret på 12 m, der fylder korrundingen.

Den ældste klokke, støbt i 1275, tjente længe som Angelusklokke og bruges nu kun som forvandlingsklokke; en tid var den udlånt til den nye St. Pius X-kirke i Schweilbach/Teut. De fire bronzeklokker i tårnet er Mariaklokken fra 1384, Balbinaklokken fra 1432, Sebastiana fra 1954 og Piusklokken fra 1961, den sidste på 4.600 kg og blandt de største støbt af Otto-støberiet.