St. Irmine Abbey, Abbedi i Trier, Tyskland

Sankt Irmina Kloster er et tidligere benediktinerkloster ved Irminenfreihof i Trier, ikke ved Mosel. Kirken, opført 1768–1771 efter tegninger af Jean Antoine, er en enkeltskibet sal med fire fag og let indtrukket kor; sydøsttårnet er bevaret fra den romanske kirke fra 1000-tallet. Den hvide toetages bygning med rosa-røde bånd, buede glasdøre og svunget fronton vender mod en græsplæne; i anlægget ses rester af romerske havnelagre.

Klosteret blev grundlagt mellem 645 og 659 og fulgte oprindeligt den columbanske regel. I 966 placerede Otto I det under ærkebiskoppen af Triers kontrol.

Klostret var først viet til Jomfru Maria; navnet Sankt Irmina blev først brugt mod slutningen af 900-tallet, da Irmina blev kanoniseret og gjort til medskytshelgen. Hendes sene hagiografi, skrevet af Theofrid af Echternach 400 år efter hendes død, gjorde hende til legendarisk grundlægger, selvom hun i virkeligheden var den anden abbedisse efter Modesta. Kirken, genopbygget 1962–64, bærer dette navn.

Den vestlige fløj stammer fra midten af 1700-tallet, mens kirken blev bygget i slutningen af 1700-tallet. Besøgende skal være opmærksomme på, at komplekset delvist er synligt fra Mosels bredder og kan nås til fods.

Klosteret ligger på stedet for romerske havnelagre (horrea), deraf navnet "Oeren". Udgravninger i den østlige del afdækkede fundamenter af tætpakkede boliger og værksteder fra 1.–4. århundrede, delvist bevarede. De romerske havnehaller kan stadig genkendes i dele af anlægget, opdelt af blindarkader.