St. Johanniskirche, Kirkebygning i Zentrum, Tyskland.

St. Johanniskirche er en enkel kirke med lysegrå puds og rektangulær grundplan, hvis stejle tag er dækket af sort skifer. Det kvadratiske vesttårn er bygget af porfyrtuf fra Hilbersdorf med to kraftige lisener på hver side og krones af et kobberklædt tag med kors. Kun apsidens tre spidsbuede vinduer minder om den gotiske oprindelse; tårnet blev ødelagt i 1945 og genopbygget i reduceret højde.

En tidligere bygning er dokumenteret i 1264, viet til Johannes Døberen og hørende til benediktinerklosteret St. Marien, dengang endnu uden for Chemnitz' bygrænse. Den blev ødelagt flere gange, blandt andet af husitterne i 1430 og i den schmalkaldiske krig, og genopbygget sidste gang i 1566 efter reformationen. Fra 1875 blev kirken igen brugt af en egen menighed og ombygget kraftigt i nygotisk stil; i 1913 fjernede Erich Basarke disse former, og i 1945 blev vesttårnet delvist ødelagt og senere genopført i reduceret højde.

Siden 1997 er kirken blevet brugt som ungdomskirke, med en ungdomscafé og ungdomsprovstiets kontor på første sal i den vestlige tilbygning. Navnet henviser til Johannes Døberen, som kirken er viet til; den hørte til benediktinerklosteret St. Marien. Johannisglocke fra 1475, støbt af Oswald Hilliger, er Chemnitz' ældste klokke.

Kirken ligger i Park der Opfer des Faschismus ved Theresenstraße i bydelen Zentrum. Siden 1997 bruges den som ungdomskirke, med en ungdomscafé og ungdomsmenighedens kontor på første sal, nået via en sideindgang ved vesttårnet. Vesttårnet blev kun genopbygget i reduceret højde efter den delvise ødelæggelse i 1945.

I tårnet hænger Chemnitz' ældste klokke: Johannisglocke, støbt i 1475 af Oswald Hilliger, med en diameter på 118,5 cm. I 1981 tilføjede klokkestøberiet Schilling i Apolda to bronzeklokker, den største en tro kopi af sin barokke forgænger. Silbermann-orgelet fra 1722 blev solgt til Auligk i 1879, og i 1913 blev et Jehmlich-orgel installeret.