Kirche Johannes XXIII., Kirke i Sülz, Köln, Tyskland

Johannes XXIII.-kirken er en betonbygning i Sülz med en usædvanlig indvendig struktur. En stor betonsøjle med forgrenede grene løber gennem rummet og bærer taget, mens tykke vægge skaber et barskt udseende.

Det katolske universitetsfællesskab planlagde et studenterhjem, et fælleshus og en kirke til omkring 300 personer; arkitektkonkurrencen i 1964 blev vundet af Heinz Buchmann for hele anlægget. Kirken blev opført 1968–1969 efter et udkast udviklet sammen med billedhuggeren Josef Rikus og universitetspræsten Wilhelm Nyssen med udgangspunkt i interiøret og liturgien. I 2016 restaurerede Köln-bureauet 3pass betonskallen, og bygningen blev optaget på byens monumentliste med nummer 8792.

Kirken betjener Kölns katolske studentersamfund og viser moderne arkitektonisk tænkning gennem rå beton og enkle former. Besøgende oplever rummet som et sted for eftertanke, hvor det usmykkede design fremmer indre ro.

Gårdens teglstensgulv fortsætter i samme niveau ind i kirkerummet, så man kommer ind uden trin; kun de centrale liturgiske steder er markeret med kontrasterende granitbelægning. Bygningen har intet klokketårn, og de to let hævede sidestammer kan læses som en visuel hentydning til dette manglende element. Kirken ligger i Sülz ved en belagt plads med lave beplantninger.

Den centrale betonsøjle skjuler tabernaklet inde i sin struktur, et skjult helligt element i den rå beton. Denne kombination af teknisk innovation og åndeligt formål gør interiøret til en overraskende opdagelse.