St. Katharina, Sognekirke i Langerwehe, Tyskland

St. Katharina er den romersk-katolske sognekirke i Wenau, en del af Langerwehe i Kreis Düren. Skibet er bygget af grove lysegrå og brune stenblokke under et stejlt, mørkt skifertag; til venstre er der en forhøjet del med høje spidsbuede vinduer med stenarbejde, og til højre et mindre rundbuet vindue længere nede. Bagved og til højre rejser en høj, slank mørk spir sig med et kors på toppen. Indvendigt rammer lyse pudsede vægge og stenbuer tre spidsbuede nicher, en malet statue på konsol, en mørk trækrone og rækker af lyse træbænke.

St. Katharina blev grundlagt i 1122 af greve Walram III Paganus af Limburg som et dobbeltkloster for præmonstratenserne under Floreffe-klosteret og blev sognekirke i 1804, efter at klosteret blev opløst i 1802. Den mandlige gren flyttede til Schwarzenbroich i 1340; anlægget blev plyndret i 1542, beskadiget af brand i 1561 og genopbygget efter ødelæggelse i 1642. Koret med krydsribbehvælv blev genopbygget i 1400/1500-tallet.

Kirken er en station på Jakobsvejen mod Santiago de Compostela. Dens klokker fra 1969 er viet til sankt Katarina, sankt Pankratius, sankt Norbertus og sankt Donatus. Sognet blev grundlagt i 1804, efter at klostret blev opløst i 1802.

Kirken kan nås til fods fra byens centrum, og dens tårne er synlige fra mange steder i Langerwehe, hvilket gør den let at finde. Afsæt tid til at gå gennem interiøret for at lægge mærke til håndværket i stenarbejdet og vinduerne.

Klostret blev opløst i 1802 efter 680 år, og kirken blev sognekirke i 1804. Dets ældste skat er en trækorsfæstelsesgruppe fra 1250/1260, flyttet i 1953/54 til triumfbuen; den er det ældste fuldt bevarede eksempel i Maas-området.