Mariä Himmelfahrt, nyklassisk kirke i Bad Neustadt an der Saale, Tyskland

Mariä Himmelfahrt er en nyklassisk basilika: et enkelt ydre, et 56 meter højt tårn over hovedindgangen og indvendigt tre skibe, hvor 11 meter høje korintiske søjler bærer et tøndehvælv, mens sideskibene har flade lofter. Det runde kor afgrænses af en ring af søjler og et kuppelformet hvælv. Bygningen er udvendigt 49,77 meter lang og 21 meter bred, og murene er 1,30 meter tykke.

Her stod omkring 1050 en romansk kirke med kor tårn; den blev genopbygget i gotisk stil i 1352, og dens fundament, frilagt i 1983/84, er markeret i belægningen ved det nordøstlige hjørne. Kirken blev revet ned i 1793 på grund af byggetekniske fejl og pladsmangel. Alois Geigels planer blev efter hans død ført ud i livet af hofarkitekt Andreas Gärtner, afbrudt af pengeom og Napoleonskrigene og færdiggjort i 1834 med hjælp fra kong Ludvig I af Bayern. Johann Philipp Mattlener tegnede interiøret, og kirken blev indviet den 10. august 1836.

Sognet bærer navnet Mariä Himmelfahrt (Marias optagelse i himlen) og hører til Bad Neustadt dekanat i bispedømmet Würzburg. I tårnet hænger fire klokker; Friedensglocke blev støbt i 1648, året hvor Trediveårskrigen sluttede, og den mindste klokke blev skænket af Josef og Elisabeth Englert fra Sommerau i Spessart.

Hovedindgangen ligger under det 56 meter høje østtårn, som er otte meter i kvadrat; man kommer altså ind fra øst, og alteret ligger i vestenden. Bygningen er udvendigt 49,77 meter lang og 21 meter bred, og murene er 1,30 meter tykke. Kirken er drejet omkring 30 grader i forhold til sine forgængere, og en belægning i det nordøstlige hjørne markerer fundamentet til den gotiske kirke fra 1352.

Kirken er drejet omkring 30 grader i forhold til sine forgængere, og alteret står i vestenden. Østtårnet over hovedindgangen er otte meter i kvadrat og når 56 meter op til korsets spids. Inde afgrænses det runde kor af en kreds af søjler og et kuppelformet loftshvælv.