Ernst-Neufert-Haus, Boligbygning fra efterkrigstiden i Darmstadt, Tyskland

Ernst-Neufert-Haus er en boligbygning i Darmstadt fra efterkrigstiden, sammensat af sammenkædede kubiske sektioner med en facade af brune klinkersten. Dens layout viser de rationelle designprincipper fra efterkrigstidens modernisme på flere niveauer med forskellige lejlighedsstørrelser.

Bygningen blev opført 1952–1955 efter Ernst Neuferts tegning for Bauverein für Arbeiterwohnungen, efter at hans forslag blev vist i 1951 på udstillingen „Mensch und Raum“. Den åbnede som hjem for enlige (Ledigenheim) med 156 små boliger samt vaskeri, butik og restaurant. I begyndelsen af 2000-tallet blev enhederne ved en renovering slået sammen til større boliger, med fire atriumboliger på loftet og maisonetter efter Le Corbusiers Unité d'habitation.

Bygningen er opkaldt efter Ernst Neufert, hvis udkast fra 1951 blev vist på udstillingen „Mensch und Raum“, før Bauverein für Arbeiterwohnungen opførte den. Komplekset rummede oprindeligt vaskeri, butik og restaurant; restaurantens terrasse på soklen nås stadig ad den brede udendørstrappe på vestsiden.

Bygningen er synlig udefra og kan studeres af besøgende, da den er et fredet monument. Adgang til boligområderne er generelt ikke åben, men arkitekturen og designet kan nydes fra gaden.

Bygningen blev designet efter principperne fra Ernst Neufert, som arbejdede under Walter Gropius og skrev standardiseringsretningslinjer for byggeri. Disse principper gjorde byggeriet mere effektivt og rationelt, hvilket var afgørende for den hurtige genopbygning efter krigen.