Borders of the Roman Empire, Grænsebefæstninger fra Romerriget, verdensarv i flere lande

Romerrigets grænser kombinerede naturlige barrierer som Rhinen og Donau med militære veje, forbundne forter og enkelte steder sammenhængende mure. I Britannien blev der bygget to mure efter hinanden: Hadrians mur i 122 og Antoninus' mur mellem 142 og 144; i Syrien og Arabia Petraea var der ingen sammenhængende mur, men et net af grænsebosættelser og forter. I Dacia forbandt Limes Moesiae to eller tre vallumlinjer med en Stor lejr og mange mindre lejre.

Det latinske udtryk limes fik først administrativ betydning efter det 3. århundrede og betegnede et militærdistrikt under en dux limitis. I Britannien blev der bygget to mure efter hinanden: Hadrians mur fra 122 med 50.000 soldater og Antoninusmuren fra 142–144, opgivet i 164 og kort genbesat i 208 under Septimius Severus. I Dacia forbandt Limes Moesiae to eller tre vallumlinjer med en Stor lejr og mange mindre lejre.

Grænsezonerne formede, hvordan europæiske befolkninger udviklede sig gennem handelsruter, militære poster og steder, hvor romere og ikke-romere mødtes. Disse områder viser, hvordan folk fra forskellige verdener levede og arbejdede side om side.

Grænseafsnittene ligger i mange lande, fra Hadrians mur i Britannien til Limes Tripolitanus i Nordafrika, så vælg en strækning før rejsen. I fortet Saalburg nær Frankfurt kan man gå gennem den rekonstruerede garnison. Stengrundene på billederne hører til ét udgravet grænsested, hvor lave mure markerer rummene.

Det latinske substantiv limes betegnede en sti eller et markskel mellem marker, en grænsesten eller enhver vej, før forskere begyndte at bruge ordet om rigets grænse. Efter 200-tallet blev det en administrativ betegnelse for et militærdistrikt under en dux limitis. Romerne selv brugte ikke ordet om selve rigets grænse.