Galluskirche, Romansk kirke i Pappenheim, Tyskland

Galluskirche er en treskibet kirke i Pappenheim, hvis kerne går tilbage til 900-tallet, med et mægtigt tårn med saddeltag bygget i 1000-tallet. Østgavlen har bindingsværk tilføjet omkring 1450, og på ydervæggene sidder to mindetavler i sten.

Kirken går tilbage til en donation 12. november 802 fra den adelige Reginsind til klosteret Sankt Gallen, hvis skytshelgen Gallus giver det usædvanlige navn. Klosteret byggede i 800-tallet enskibssalen som Pappenheims sognekirke; en nyindvielse i 1060 vidner om en ombygning i 1000-tallet. Mellem 1200- og 1400-tallet tilføjedes gotiske sideskibe, kor, sidekapel og sakristi. Efter reformationen 1539/1540 tjente den kun som kirkegårdskirke.

Navnet stammer fra en donation den 12. november 802 af den adelige Reginsind til klosteret St. Gallen, hvis skytshelgen er Sankt Gall. Siden reformationen 1539/1540 tjener kirken kun som kirkegårdskirke. På ydervæggen er der to stentavler, der mindes de faldne 1914–1918 og fordrivelsen af tyskere fra Sudeterlandet 1945–1946.

Kirken ligger på Dechantshof 8 nord for Altmühl og uden for den historiske bykerne, så man kommer dertil til fods fra den gamle by over floden. Den omkringliggende murede kirkegård åbnes gennem portbuen fra 1692; Sophie Hoechstetters (1943) og borgmester Becks (1878) grave ligger på området. Da kirken er i brug som begravelseskirke, bør besøg lægges uden for begravelser.

Kirken er i dag treskibet, men sideskibene blev brudt igennem i gotikken med store spidsbuer; den oprindelige enskibede sal blev altså udvidet, ikke bevaret. Østgavlen har bindingsværk fra omkring 1450, og det mægtige tårn med saddeltag stammer fra 1000-tallet.