St. Willehadi-Kirche, Romersk forsvarskirke i Wremen, Tyskland

St. Willehadi-kirken er en enskibet romansk kirke fra omkring 1200 på landsbyens værft i Wremen, muret af rhintuf, der blev sejlet hertil; sydmuren blev senere fornyet i tegl, mens nordmuren er helt i tuf. Skibet inddeles af lisener med et rundbuefrise under tagskægget, og en lav korvbue adskiller det lavere rektangulære kor. Det mægtige vesttårn fra 1200-tallets første fjerdedel blev skåret ned til taghøjde i 1914 og genopbygget til 50 m i 1930, så stenfarverne ses tydeligt forskellige.

Kirken blev opført omkring 1200 som forsvarskirke på landsbyens terp i Wremen af nøje tilhugget rhintufsten, der blev sejlet hertil; nordmuren er stadig af tuf, mens sydmuren senere blev fornyet i tegl. Vesttårnet stammer fra første fjerdedel af 1200-tallet. I 1914 blev det nedtaget til taghøjde for ikke at vise fjendtlige skibe vej til Weser, og i 1930 blev det genopført til 50 m; stenens forskellige farver ses stadig.

Kirken er viet til Willehad, en missionær fra Northumbria, som prædikede blandt sakserne fra 772 og blev Bremens første biskop. Den trædåbsfod, som Eggerich Eggers skænkede i 1738, har et låg med en Kristusfigur, der holder dåbsbefalingen, omgivet af de fire evangelister og en due. Bænkene og korboksene fra 1600- og 1700-tallet er påskrevet bibeltekster og navne.

Kirken ligger på landsbyens terp (Wurt) i Wremen, og vesttårnet ses fra marsken omkring. Nordmuren bevarer den oprindelige tufsten, mens sydmuren og tårnets genopbyggede øvre del viser senere tegl og forskellige stenfarger. Tårnet blev sænket til taghøjde i 1914 og bygget op igen til 50 m i 1930.

Skibsmodellen over midtergangen er en kuff ved navn "Wremen", i kilderne beskrevet som et 1800-talsfartøj. Den minder om stormfloden i februar 1962, der ramte sognet; det, der mindes, er, at landsbyen klarede sig.