Einsiedel Dam, Dæmning i Einsiedel, Tyskland

Einsiedel-dæmningen er en buet struktur bygget af sten og mørtel, der holder et stort reservoir tilbage. Vandet herfra løber gennem underjordiske rør for at forsyne den nærliggende by.

Chemnitz oversteg 100.000 indbyggere i maj 1883, og byens vandværk fra 1872–1874 slog ikke længere til. Byen skiftede derfor fra grundvand til overfladevand. Grundstenen blev lagt 7. november 1890, og dæmningen blev indviet 14. juni 1894; byggeriet kostede 1,3 mio. mark og beskæftigede i gennemsnit 142 arbejdere.

Dæmningen er et udtryk for ingeniørkunst fra en tid, hvor regionen voksede hurtigt, og vand var dyrebart. Den viser, hvordan man løste store tekniske udfordringer for at forsyne byerne med drikkevand.

Dæmningen ligger i Stadtguttal-dalen neden for Einsiedel, syd for Chemnitz. Reservoiret bruges til drikkevand, så badning, fiskeri og vandsport er forbudt; besøgende kan kun se stenmuren og den opdæmmede Stadtguttalbach udefra. Der føres også vand ind fra dæmningen Neunzehnhain I.

Rådet i Einsiedel, landsbyen neden for den planlagte dæmning, protesterede formelt mod placeringen i Stadtguttal med henvisning til kollapset af South Fork-dæmningen i USA i 1889, hvor omkring 2.200 mennesker døde. Indsigelsen blev afvist, og dæmningen blev alligevel bygget. Anlægget blev senere hædret på verdensudstillingerne i Paris 1900 og St. Louis 1904.