Organo della chiesa di San Bartolomeo, Pibeorgel i en kirke i Dornum, Tyskland

Orgelet i St. Bartholomæus Kirke blev bygget i 1710–1711 af Gerhard von Holy og har 32 stemmer på tre manualer og pedal. Det udskårne hus står på vestpulpituret; fordi tøndehvælvet er lavt, begynder pedalets Principal 16′ i facaden først ved B, mens de dybere piber står bagved som Subbass. Fem oprindelige kileblæsebælge er bevaret.

Omkring 1530 blev et ældre orgel overtaget, som ifølge traditionen stammede fra det nedlagte kloster Oldekloster. Gerhard von Holy byggede det nuværende instrument i 1710–1711 og genbrugte seks stemmer fra forgængeren. Under arbejdet fik han også opgaven med et selvstændigt pedal, anbragt på vestpulpituret, fordi sydvæggen ikke gav plads; det lave hvælv tvang Principal 16′ til at begynde ved B, med de dybere piber bagved som Subbass. Hinrich Just Müller reparerede i 1764, Johann Diepenbrock ombyggede i 1882–1883, og Jürgen Ahrend restaurerede i 1997–1998.

Instrumentet afspejler nordtyske orgelbygningstraditioner med mekaniske aktioner og trækasser bygget direkte over indgangen. Besøgende kan observere håndværket og høre, hvordan disse designvalg former lyden under optrædener.

Kirken er normalt åben i dagtimerne, og der afholdes regelmæssigt koncerter hele året. Det er bedst at tjekke på forhånd for den aktuelle tidsplan for at finde ud af, hvornår musikalske optrædener finder sted under dit besøg.

Seks af orglets registre stammer stadig fra det sengotiske forgængerinstrument, og fjorten piber er fra Gerhard von Holys opførelse 1710–1711. Også de fem kilebælge er originale; Jürgen Ahrends restaurering 1997/1998 genskabte tolv senere udskiftede registre og den "udvidede" mellemtone-temperering.