St. Remigius, Kirke i Suderburg, Tyskland

St.-Remigius-Kirche består af et rundt 1200-tårn af grå og brune marksten med et højt kegleformet tag af røde teglsten, sammenbygget med en korsformet bindingsværkssal fra 1752–1753. Salen har røde teglstensmure nederst, mørkt bindingsværk ovenover, fire vinduer med hvide sprosser og en trædør. Indenfor rammer lysegule vægge og et fladt loft et barokt prædikestolsalter fra 1751–1753 med forgyldning, hvide bænke og en messinglysekrone.

Det runde tårn af marksten blev opført omkring 1247; dendrokronologisk datering af en egebjælke fældet i efteråret/vinteren 1246/1247 understøtter dette. Tårnet tjente som klokketårn, ikke forsvarsstårn. Det gamle skib blev revet ned og erstattet af den nuværende korsformede bindingsværkssal, påbegyndt 13. april 1752 efter tegninger af Otto Heinrich von Bonn og indviet 1. oktober 1753, på sankt Remigius' festdag.

Kirken er opkaldt efter sankt Remigius, biskop af Reims (ca. 440–533), hvis helgendag 1. oktober blev valgt til indvielsen i 1753. Navnet peger på en grundlæggelse i frankisk tid. Inde er en jernbeslået kiste fra omkring 1303 bevaret, brugt som offerblok for gaver til de fattige; ifølge optegnelserne blev den brudt op flere gange i 1500-tallet.

Kirken ligger i udkanten af Suderburg, med det runde markstenstårn og det røde kegleformede tag vendt mod den ankommende. Tårnet måtte allerede i 1753 holdes oppe af støttepiller, og klokkerne når klokkestolen gennem et vindue på vestsiden. Sakristiet, tilføjet i 1718 af præst Franz Ernst Hausmann, ligger op ad kirken.

Ved tårndøren er der nedlagt en granitmøllesten i jorden af en type, der ikke længere var i brug i 900-tallet; den blev fundet i kirkegulvet ved en tidligere renovering. Tårnets datering blev afgjort ved dendrokronologi: en egestamme, der var lagt ind i kampestensmuren, blev fældet i efteråret eller vinteren 1246/1247, hvilket modbeviser ældre lokale påstande om en oprindelse i 900-tallet.