Oesede, Benediktinerkloster i Georgsmarienhütte, Niedersachsen, Tyskland

Kloster Oesede er et tidligere benediktinernonnekloster i Georgsmarienhütte, Niedersachsen. Dens tidligere klosterkirke, nu den katolske sognekirke St. Johann, er bygget af uregelmæssige brune og grå stenblokke. Facaden rejser sig til en stejl gavl med en rundbuet indgang og et rundt vindue over; til venstre står et firkantet tårn med skiferspids og en grønlig kobberløg.

Kloster Oesede blev grundlagt i anden halvdel af 1100-tallet af grev Ludolf von Oesede og hans hustru Thedela von Schwalenberg, som stillede deres borg til rådighed. Deres datter Goda, allerede nonne i Willebadessen, vendte tilbage som første priorinde, og 15. januar 1170 begyndte de første nonner arbejdet. Fra 1481 hørte huset til Bursfeld-kongregationen, og i 1738 fik det status af abbedi. En statslig kommission lukkede det 14. februar 1803; sidste abbedisse var Henriette Mechtild von Schmittmann, og nonnerne måtte forlade klosteret inden 1. april 1803.

Klostret blev grundlagt i anden halvdel af 1100-tallet af grev Ludolf von Oesede og hans hustru Thedela von Schwalenberg, som stillede deres stamgods til rådighed. Det blev viet til Jomfru Maria, Det Hellige Kors og Johannes Døberen. Deres datter Goda, allerede nonne i Willebadessen, vendte tilbage som første priorinde, og søsteren Regenwita blev sakristan.

Den tidligere klosterkirke, nu den katolske sognekirke St. Johann, ligger i bydelen Kloster Oesede i Georgsmarienhütte og er fredet. Det middelalderlige hagioskop, en lille åbning i væggen også kaldet spedalskhedsspalte, blev frilagt omkring 1980 i den nordlige del af det østlige skib; se efter det indenfor. Da klosteret blev opløst i 1803, er kirken den vigtigste bygning at besøge.

Klostret blev aldrig genoprettet: en statslig kommission erklærede det lukket 14. februar 1803, nonnerne måtte forlade det inden 1. april, og inventaret blev solgt 12. april. Kirkesølvet og de liturgiske genstande blev i kirken, som blev landsbykirke og i 1904 sognekirke.