Göltzschtalbrücke, Stenbuet bro i Vogtland, Sachsen, Tyskland

Göltzschtalbrücke er en 364 meter lang vejbro på motorvejen A 72, der krydser Göltzsch-dalen nær Weißensand. Konstruktionen er en bue af naturstensmurværk med fem buer med 50,5 meters spændvidde hver, understøttet af piller med 62 meters afstand. Broen når en maksimal højde på 35 meter og indeholder fyldbeton i det indre.

Broen blev bygget fra oktober 1937 til december 1938 som en del af Vogtlandautobahn, planlagt med fire spor, men udført med kun to på grund af mangel på arbejdskraft og materialer. I april 1945 sprængte tilbagetrækkende tyske soldater broen; genopbygningen i den sovjetiske besættelseszone sluttede i oktober 1948. Mellem 1992 og 1994 blev broen gennemgribende renoveret og udvidet til fire spor plus to nødspor.

Broen ved Weißensand lagde navn til Auguste Lazars bog "Die Brücke von Weißensand" fra 1965, som fortæller, hvordan beboere i begyndelsen af marts 1945 reddede to kvinder fra en forbipasserende fangetransport fra lejren Groß-Rosen. I DDR-tiden måtte fodgængere stadig krydse broen.

Broen er let at nå fra B173-vejen mellem Reichenbach og Plauen, med parkeringspladser og udsigtspunkter i nærheden. Besøgende får de bedste udsigter fra forskellige vinkler i dalen nedenfor og fra stier, der løber langs bredden af Göltzsch-floden.

Broens fem buer har frie spænd på 50,5 m og pilleafstand på 62 m, med en maksimal højde på 35 m. I DDR-tiden, før A 72 blev udvidet, kunne fodgængere krydse broen til fods. Forfatteren Auguste Lazar gav sin fortælling fra 1965 titlen »Die Brücke von Weißensand« efter bygværket.