Wigbertikirche, Katolsk sognekirke i Erfurt, Tyskland

Sankt Wigberts Kirke er en katolsk filialkirke i Erfurts gamle bydel, opført i sin nuværende form mellem 1409 og 1473. Tårnet fra 1409 rummede engang et beboet brandvagtskammer, og i det sengotiske interiør står siden 1996 et fløjalter hentet fra Sankt Valborgs Kirke i Großengottern. Vinduerne med temaet »opbrud« blev indsat ved renoveringen, der blev afsluttet i 2004.

Her har der været et sogn siden midten af 900-tallet; den nuværende sengotiske kirke blev indviet i 1473, og tårnet stammer fra 1409. Sankt Wigbert var omstridt mellem katolikker og protestanter under reformationen og har været katolsk siden 1606, bortset fra den svenske periode af Trediveårskrigen, hvor den var protestantisk garnisonskirke. Fra 1651 til 1822 var den også klosterkirke for augustinereremitterne.

Skytshelgenen er Sankt Wigbert, en ledsager til Bonifatius, der grundlagde stiftet; hans festdag er 13. august. Siden 1996 rummer kirken det gotiske fløjalter fra Sankt Walpurgis Kirke i Großengottern, et stykke man bør finde inde i kirken.

Luftværnsrummet fra Anden Verdenskrig på gården er igen åbent for offentligheden siden 2005; adgangen er fra den indre gård, ikke fra gaden. Kirken ligger ved siden af stedet, hvor Barfüßerkirche blev ødelagt af en flyvemine den 25. november 1944. Interiøret blev ombygget i 1950'erne og 1990'erne, og fra 2003 begyndte en omfattende renovering af bygningen.

Tårnet er fra 1409 og blev ombygget til brandvagttårn i 1563; det var beboet til dette formål helt frem til 1878. Brandvagterne boede i tårnet, som dermed var en af Erfurts bemandede vagtposter og ikke blot et militært anlæg.