Sankt Laurentius, Nyklassisk kirke i Wuppertal, Tyskland

Sankt Laurentius er en nyklassisk kirke bygget af lyserød sandsten med hvide gesimsbånd, tegnet af Adolph von Vagedes og færdiggjort i 1835. Den sydvendte dobbelttårnsfacade åbner mod Laurentiusplatz, og interiøret har en sort-hvid skakternet midtergang, der fører til et guld- og mørkebrunt højalter.

Sognet købte Osterfeld vest for Elberfeld i 1828 på initiativ af sognepræst Stephan Oberrhé, og Kölns hjælpebiskop Karl Adalbert Freiherr von Beyer lagde grundstenen 10. august 1828. Tekniske og økonomiske vanskeligheder forsinkede byggeriet, som åbnede 8. november 1835; ærkebiskop Johannes von Geissel indviede kirken 11. juli 1847. Brandbomber ødelagde kirken og inventaret under luftangrebet natten til 24./25. juni 1943; genåbningen kom julen 1949, restaureringen varede til 1974, og i december 2013 blev kirken basilica minor.

Kirken fungerer som et samlingssted for lokalsamfundet, hvor regelmæssige gudstjenester bringer folk sammen hele året. Indeni fylder lyden fra de to store orgler rummet og former den åndelige oplevelse for dem, der besøger.

Kirken er åben dagligt, og besøgende kan komme ind det meste af tiden, selvom der er regelmæssige gudstjenester i løbet af ugen. Det er tilrådeligt at tjekke lokal information for at finde besøgstider, der ikke er i konflikt med religiøse tjenester.

Kirken rummer syv bronzeklokker i sit vesttårn, der ringer ved særlige lejligheder og bærer en særpræget lyd over byen. Det største af de to orgler blev bygget af Romanus Seifert i 1964 og repræsenterer orgelbygningshåndværket fra den æra.