Bahnstrecke Merzig Süd–Büschfeld, Historisk jernbanelinje i Saarland, Tyskland

Merzig Süd–Büschfeld-jernbanen var en 22 km lang normalsporet bane, der åbnede den 6. juli 1903 og forbandt Merzig i Saardalen med Büschfeld på statsbanen Saarbrücken–Lebach–Nonnweiler ved kanten af Hunsrück. Mellem Homanit-fabrikken nær Niederlosheim og Büschfeld er sporene fjernet; på en del af strækningen kører der stadig en museumsjernbane.

Linjen blev bygget i begyndelsen af det 20. århundrede for bedre at forbinde mineområder og støtte industriel transport i området. Efter Første Verdenskrig komplicerede grænseændringer jernbanens drift.

Linjens navn kommer fra de to endepunkter, Merzig og Büschfeld. Den største godskunde, før Anden Verdenskrig og helt til slutningen, var Villeroy & Bochs fabrik i Merzig. Fra 1950 drev selskabet også en buslinje fra Saarhölzbach via Britten til Bachem, som i 1953 blev forlænget til Merzig og konkurrerede med selskabets egne tog.

Den bedste måde at udforske ruten på er at starte fra de bevarede stationer, hvor nogle nu fungerer som museer eller kulturcentre for besøgende. At gå langs den gamle linje giver udsigt til, hvordan landskabet har ændret sig siden jernbanens storhedstid.

Jernbanens største godskunde, allerede før Anden Verdenskrig og til det sidste, var Villeroy & Bochs fabrik i Merzig. Godsmængden faldt fra omkring 200.000 tons i 1960 til omkring 50.000 tons i 1986, og Saarland holdt op med at dække et årligt underskud på cirka 2 millioner DM.