Gedächtniskirche, Kirkebygning i Schönefeld, Leipzig, Tyskland

Gedächtniskirche er en nyklassisk sal kirke opført 1816–1820 efter tegninger af tømreren Walter Friedrich og mureren Carl Friedrich Kind. Indvendigt løber et toetages galleri rundt i rummet, indglaserede "kapeller" med joniske pilastre omgiver alteret, og prædikestolen står bag alteret over for orgelgalleriet. Det 50 meter høje tårn bærer en kuppel i barokke former.

En første kirke på dette sted stammer sandsynligvis fra begyndelsen af 1300-tallet; den brændte i 1526, blev genopbygget i 1527 og renoveret og udvidet mellem 1753 og 1776. Den 18. oktober 1813 ødelagde en brand den igen under Folkeslaget. Den nuværende nyklassicistiske sal-kirke blev opført fra 1816 til 1820 efter tegninger af tømreren Walter Friedrich og mureren Carl Friedrich Kind og indviet den 16. april 1820. I 1916 fik den navnet Gedächtniskirche, efter at indgangshallen var blevet omdannet til et mindesmærke for de faldne i den fransk-preussiske krig og Første Verdenskrig.

Navnet Gedächtniskirche stammer fra genindvielsen 19. marts 1916, hvor indgangshallen blev indrettet som mindested for de faldne i den fransk-preussiske krig og Første Verdenskrig, og loftet fik et jernkors omgivet af egeløv. Døbefonten af oliventræ med sølvfad, lavet i Jerusalem og skænket i 1870 af Clara Hedwig von Eberstein, er stadig en del af inventaret.

Kirken er tilgængelig i bestemte tidsrum og ligger i nærheden af offentlige transportstoppesteder inden for gåafstand. Besøgende bør tjekke åbningstiderne på forhånd for at planlægge deres besøg.

Navnet Gedächtniskirche stammer fra 1916, hvor indgangshallen blev omdannet til mindested for de faldne i den fransk-preussiske krig og Første Verdenskrig, og loftet fik et jernkors omkranset af egeløv. Kirken selv blev ikke bygget som et krigsmindesmærke: denne nyklassicistiske salbygning blev opført mellem 1816 og 1820, efter at den tidligere kirke brændte under Folkeslaget i 1813.