Stadtbefestigung, Middelalderlig bybefæstning i Forchheim, Bayern

Forchheims befæstning er en middelalderlig forsvarsstruktur med stenvægge og bastioner, der omkranser den gamle by i flere afsnit. Systemet af mure og forsvarsværker følger terrænets konturer og præger stadig byens karakter i dag.

Befæstningen blev bygget i midten af 1500-tallet under fyrstbiskoppen af Bamberg for at beskytte byen mod angreb. I de følgende århundreder blev den forstærket flere gange og tilpasset ny militær teknologi.

Bastionerne og portene bærer våbenskjolde for de fyrstebisper, der finansierede dem: Weigand von Redwitz på St. Veits bastion, dateret 1562, og Veit II von Würtzburg ved Saltortårnet, dateret 1561. På St. Valentinsværket sidder tre våbensten fra 1657 under små vagthuse i hjørnerne.

Bedst bevarede er nord- og nordvestsiden, hvor voldene løber gennem kommunale parker; vejgennembrud bryder murene enkelte steder. Voldene virker lavere end deres oprindelige 10 til 14 meter, fordi deres fod ligger i jorden. Sattlerportens spidsbuede gennemgang er i dag tilmuret.

Bedst bevarede er nord- og nordvestsiden, hvor kun moderne vejgennembrud bryder muren. I denne stand er den bastionerede bymur en arkitekturhistorisk sjældenhed i Centraleuropa; i Bayern har kun Würzburg mere omfattende rester af en sådan ringmur.