Evangelical Church, Kirkebygning i Saarlouis, Tyskland

Den evangeliske kirke i Saarlouis er en saldkirke med græsk korsplan og et hjørnetårn kronet af et nybarokt buet tag. Facaderne forener nygotiske og nyrenæssanceelementer, på en sokkel af sort basalt med mure af gul sandsten og rødkantede døre og vinduer. Indeni dækker et let ribbehvælv det centrale rum, med gallerier i de fire korsarme.

Saarlouis, grundlagt i 1680 som fransk fæstningsby, fik først en protestantisk menighed efter fæstningens overdragelse til Preussen i 1815. Kong Frederik Vilhelm III lod den tidligere fægtesal, "Salle des Cadets", ombygge til garnisonskirke. Efter at fæstningsstatusen blev opgivet i 1889, og garnisonens præstestilling blev nedlagt i 1893, opførte menigheden en ny kirke på det nedlagte bastion V; grundstenen blev lagt den 22. august 1904, og kirken blev indviet den 29. juni 1906.

Interiøret følger Wiesbadener Programm: alter, prædikestol og orgel er anbragt lodret over hinanden. Prædikestolen, en ottekantet kur indbygget i væggen, bærer drevne kobberplader med sædemanden, den gode hyrde, den barmhjertige samaritan og den fortabte søn. I koret står en menora, der henviser til den kristne tros jødiske rødder.

Kirken ligger på Kaiser-Wilhelm-Straße 2, og præstegården fra 1902 ligger ved siden af på Kaiser-Friedrich-Ring 46. Hovedportalen vender mod gaden under hjørnetårnet; derfra går man ind. Foran står to ege plantet i 1910, dyrket af agern fra Luther-egetræet i Wittenberg.

Den gule sandsten stammer for det meste fra den nedrevne fæstning Saarlouis, og blokkene blev brudt ved Limberg nær Wallerfangen. I 1910 blev to ege plantet foran kirken, dyrket af agern fra Luther-egetræet i Wittenberg; et andet egetræ bag kirken kommer fra Sachsenwald.