Protestant island church, Kirkebygning i Norderney, Tyskland

Inselkirche er en rødstens kirke i gotisk genoplivningsstil indviet i 1879 med et 25 meter højt firkantet tårn kronet af et pyramidetag og et kors. Skibet måler 21,5 gange 13,5 meter, er 12 meter højt indvendigt og rummer omkring 600 personer. Indvendigt er der en høj spidsbuet koråbning, gallerier på tre sider, en åben tagkonstruktion, prædikestol, døbefont og altertavle.

På dette sted blev en første kirke af træ og tegl opført i 1517 eller 1518, et rektangulært enrum på omkring 50 kvadratmeter, der også tjente som tilflugtssted under stormfloder og piratangreb. Udvidet i 1750/51 til cirka 200 pladser blev den revet ned i 1878, fordi den var blevet for lille til det voksende antal kurgæster. Den nygotiske teglkirke efter tegninger af bygmester Ernst Schumacher fra Leer blev påbegyndt 22. marts 1878 og indviet 11. juni 1879, dagen for kejser Wilhelm I og Augustas guldbryllup; de betalte byggeriet på 88.000 mark.

Menighedsbladet hedder »ECHOLOT« og er udkommet siden november 2012 med information og datoer for aktiviteter. Siden 1883 står Luther-monumentet på Kirchstraße. Over sideindgangen viser et trærelief Abraham, der tager imod de tre mænd i Mamre; lærerfamilien Sandomir, som måtte forlade øen under nationalsocialismen på grund af sin jødiske tro, overlod det til en nabo til opbevaring.

Kirken ligger på Kirchstraße, hvor Luthermonumentet har stået siden 1883. Siden foråret 2015 er tårnets murværk under istandsættelse: beskadigede sten udskiftes, og fugerne fornyes, så stilladser kan dække dele af tårnet. Skibets tag skal istandsættes i en anden fase; de samlede omkostninger er cirka 300.000 euro.

De to skibsmodeller, der hænger i skibet, findes ikke i kirkens dokumenter; kilderne nævner i stedet et trærelief over sideindgangen, som viser Abraham, der tager imod de tre mænd ved Mamres lund. Den jødiske lærerfamilie Sandomir på øen overlod det til en nabo til opbevaring, da den under nationalsocialismen måtte forlade Norderney på grund af sin tro. Det formodentlig 200 år gamle billede var oprindeligt for det meste ubehandlet træ og blev først senere farvelagt.