Immanuel-Kirche, Kirkebygning i Dortmund, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Immanuel-Kirche er en korsformet centralkirke af rå Westerwald-granit, opført 1906–1908 efter tegninger af Arno Eugen Fritsche. På grund af grundens form er den ikke østorienteret: indgangen ligger mod syd, alteret mod nord, og bygningen er drejet cirka 30° med uret fra nord-syd-aksen. Et højt tårn med let svajet spidst tag står i vinklen mellem facaden og tværarmen; på øst- og vestsiden sidder to store jugendvinduer.

Kirken blev opført 1906–1908 efter tegninger af Arno Eugen Fritsche og indviet den 18. marts 1908. Den korsformede centralbygning følger Wiesbaden-programmet fra 1891 for protestantisk kirkebyggeri. Navnet Immanuel-Kirche har bygningen først båret siden 1980'erne, overtaget fra søsterkirken i Østberlin; i 1983 blev den fredet, og i 2015 kom den med i Route der Industriekultur, Sakralbauten.

Navnet Immanuel-Kirche stammer først fra 1980'erne, hvor menigheden overtog det fra sin partnerkirke i Østberlin. Indvendigt løber et guldbogstavet bånd over buerne med saligprisningerne; den læsbare højre side lyder »Selig die rein im Herzen sind, denn sie werden Gott« (Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud). Det lyse blågrønne hvælv med cremefarvede ribber og to ovale medaljoner med dyrefigurer hører til jugendstiludstyret, som blev restaureret 1982–1989.

Kirken er ikke østvendt: indgangen ligger mod syd og alteret mod nord, og på grund af grundens form er hele bygningen drejet cirka 30° med uret fra nord-syd-aksen. De to store jugendstilvinduer sidder på øst- og vestsiden, og det høje tårn står i vinklen mellem facaden og tværarmen.

Orgelet, der ses bag den historiske facade, er et digitalt instrument bygget af Benedikt i 1997 med 103 stemmer fordelt på 8 selvstændige værker; kun spillebordet med tre manualer er synligt. Dets 20 nye højttalere og seks enheder fra det tidligere Ahlborn-orgel står bag jugendfacaden. Siden 2009 suppleres det af en computer med programmet Hauptwerk.