Dominikanerkloster St. Albert, Dominikansk kloster i Leipzig, Tyskland

Dominikanerkloster St. Albert er et dominikansk kloster på Georg-Schumann-Straße 336 i bydelen Wahren i Leipzig. Klosterkirken, der blev opført 1951–1952 efter tegninger af arkitekt Andreas Marquart, er en hvidmalet hallkirke af pudset tegl med et klokketårn mod øst. Rundbuen går igen i orgelpulpituret, koret og vinduerne.

Et første dominikanerkloster blev grundlagt i Leipzig i 1231; dets kirke Paulinerkirche blev indviet i 1240 af ærkebiskop Hildebrand af Magdeburg. Klosteret blev opløst i 1539 under reformationen, og bygningerne overgik i 1543 til Leipzigs universitet. Dominikanerne købte grunden i Wahren i 1931 og indviede 20. december 1931 et kapel i det eksisterende hus; klosterkirken blev indviet 16. november 1952.

Klosterets navn hentyder til dominikaneren og lærde Albertus Magnus; fællesskabet driver et referencebibliotek med omkring 5000 bind om teologi, filosofi og kunst samt et gæstehus med 16 værelser og mødelokaler. Medlemmerne arbejder som sognepræster og åndelige vejledere, og der afholdes arrangementer om åndelige emner.

Klosteret ligger på Georg-Schumann-Straße 336 i bydelen Wahren i det nordlige Leipzig. Anlægget omfatter et gæstehus med 16 værelser, mødelokaler, et oratorium og et værelse med pejs, og der afholdes arrangementer om åndelige emner. Biblioteket med omkring 5.000 bind om teologi, filosofi og kunst er en referencesamling med begrænset offentlig adgang.

Den 5. august 1999 afslørede Israels ambassadør Avi Primor en mindeplade i klosterkirken for prior Aurelius Arkenau, som mellem 1942 og 1945 havde skjult jøder, desertører, kommunister og tvangsarbejdere der. På vegne af Yad Vashem erklærede han ham posthumt som Retfærdig blandt nationerne.