Kirche Sinstorf, Kirkebygning i Sinstorf, Hamburg, Tyskland

Kirken i Sinstorf er en bygning af marksten på en bakke i Sinstorf, nu i Hamburgs bydel Harburg. Siden ombygningen i 1416 har den været en enskibet sal kirke: det nordlige sideskib blev opgivet, og det andet blev sammenlagt med hovedskibet, så der af treskibede basilikaen omkring 1200 kun er fire romanske rundbuevinduer i nordmuren og to tilmurede arkader tilbage. I 1906-1907 blev der under Karl Mohrmann tilføjet et nyromansk våbenhus mod vest, og mod sydøst står et fritstående træklokketårn med stejlt tegltag.

Udgravninger i 1960'erne påviste en trækirke fra 1000-tallet, muligvis forudgået af en anden træbygning. Omkring 1200 blev der på højen opført en treskibet basilika af marksten, som med forsvarsgrave også tjente som tilflugtskirke. Efter ødelæggelser blev kirken i 1416 ombygget til sin nuværende enskibede form, det nordlige sideskib blev opgivet, og et rundt tårn blev tilføjet mod vest. I 1660 blev koret udvidet til en salkirke, og det runde tårn blev revet ned.

Kirken er ikke viet til Sankt Ansgar, som det undertiden hævdes; der findes intet bevis, derfor hedder den Kirche Sinstorf. Inde findes et relief af Lüneburg-kunstneren Cord Snitker fra omkring 1480, der viser "Marias besvimelse", og 30 oliemalerier på galleriet forestiller apostle og profeter. På sydvæggen hænger det beskadigede epitafium over Conrad von Windheim, der var prædikant her i 37 år.

Kirken ligger på en bakke i Sinstorf med det fritstående træklokketårn mod sydøst og et stenmonument på græsset foran. Kirkegården, der blev brugt som begravelsesplads indtil 1885, har bevaret flere gamle gravsten. I 2004–2006 blev mure og fundament forstærket med cement, fordi støttepillerne fra 1906–1907 gav ekstra vægt i stedet for støtte.

Den ældste klokke blev omstøbt den 9. juni 1773 af den hamborgske klokkestøber Johann Nicolaus Bieber af en klokke, der da var 299 år gammel. Den blev afleveret til krigsindustrien i 1943, men kom uskadt tilbage den 24. april 1947. To andre klokker, en slagklokke fra 1699 og en mindre fra 1835, blev smeltet om under Første Verdenskrig.