Pfaueninsel Palace, Nyklassicistisk slot på en ø i Steglitz-Zehlendorf, Tyskland.

Pfaueninsel Slot er en hvid toetages bindingsværksbygning med træbeklædning malet til at efterligne stenblokke. Hovedfacaden har to runde tårne forbundet af en gennembrudt jernbro; det venstre tårn er højere og toppes af en lav kuppel og en tynd spids, det højre har kreneleret top. Høje, smalle buede vinduer og en central buet dør fuldender udformningen.

Frederik Vilhelm II lod opføre slottet 1794–1797 som et lille tilflugtssted, hvortil man roede fra Marmorpalais; tegningerne er af Michael Philipp Boumann, byggeledelsen af Johann Gottlieb Brendel. Wilhelmine von Lichtenau, ophøjet til grevinde i 1796, deltog i planlægningen og bestemte i vid udstrækning interiøret. Kongen døde i 1797, året slottet stod færdigt, og hun blev forvist. Fra 1816 gjorde Peter Joseph Lenné øen til landskabspark for Frederik Vilhelm III.

Øen hed stadig Kaninchenwerder, da Frederik Vilhelm II valgte den til slottet; navnet Pfaueninsel, påfugleøen, kom senere, og påfugle går fortsat rundt på området. Indretningen blev i høj grad bestemt af Wilhelmine von Lichtenau, som kongen i 1796 gjorde til grevinde af Lichtenau.

Besøgende skal bruge en færge fra fastlandet for at nå slottet, med regelmæssige afgange hele dagen. Bær solidt fodtøj, da udforskning af øen involverer gang langs varierede stier og ujævnt terræn.

Slottet er en bindingsværksbygning i træ med malede stenblokke, ikke ægte sten. Broen mellem tårnene blev erstattet af en jernbro i 1807, og den malede bue i midten viser et italiensk landskab. Køkkenet lå skjult i skråningen få meter nordpå, forbundet med en underjordisk gang.