Palais de Büsing, Nybarokt bypalads i Offenbach am Main, Tyskland

Büsingpalais er et toetages neobarokt bypalæ under et skifertækket mansardtag, hvis pudsede facade opdeles af stensims og segmentbuede vinduesindfatninger. På parksiden løber en terrasse over hele bredden, lukket af en balustrade i sandsten og nået via en trappe, der flankeres af to liggende løver, som overlevede luftangrebet i 1943. Enetages kolonnadefløje forbinder hovedbygningen med to lavere pavilloner ved Herrnstrasse.

Peter Bernard og Johann Georg d'Orville lod i anden halvdel af 1700-tallet opføre en herregård med landskabshave her; i 1775 tilbragte Goethe en sommer der med Lili Schönemann. I 1891 overgik ejendommen til Adolf Freiherr von Büsing-Orville, som fra 1899 satte arkitekt Wilhelm Manchot til at udbygge den til et nybarokt bypalæ, hvilket forklarer det nuværende navn. Byen Offenbach erhvervede bygningen i 1921 og brugte den som rådhus; et luftangreb i december 1943 efterlod kun ydervæggene. Sidefløjene blev genopbygget i 1952-53, hovedfløjen i 1982-84.

Palassets navn stammer fra Adolf Freiherr von Büsing-Orville, hvis mor var af d'Orville-familien; han satte fra 1899 Wilhelm Manchot til at udbygge herregården til et nybarokt bypalæ. Før Første Verdenskrig lavede Rudolf og Otto Linnemann fra Frankfurt glasmosaikker til bygningen. Om sommeren afholdes koncerter i den indre gård.

Dele af paladset lejes ud af det tilstødende hotel som konferencelokaler og til arrangementer af enhver art, og om sommeren holdes der koncerter i den indre gård. Terrassen mod parken, som nås ad trappen med to liggende løver, vender mod Büsingpark. Spørg hotellet på forhånd, om lokalerne er åbne under et arrangement.

De to liggende løver ved trappen på parksiden overlevede luftangrebet i december 1943, hvor kun ydervæggene af palæet stod tilbage. De er hugget i sandsten og står ved foden af trappen op til terrassen med balustrade, en detalje man let overser, når man kommer fra gaden.