St. Valentin, Gotisk kirke i Kiedrich, Tyskland

Sankt Valentinus er en sengotisk basilika i Kiedrich, bygget af rødbrun sten med stejlt skifertag, et firkantet tårn med spids spir og røde urskiver samt høje spidsbuede vinduer. Indeni er midterskibet kantet af spidsbuer og mørke udskårne bænke; en lys stenbalustrade med gennembrudt mønster spænder over bredden under tre glasmosaikker, og en messinglysekrone hænger i ribbehvælvet.

Sideskibene stammer fra 1380; hovedskibet og koret blev opført i slutningen af 1400-tallet, og kirken stod færdig i 1493. Sankt Valentins relikvier kom fra Eberbach Kloster til Kiedrich omkring 1350, og pilgrimmenes gaver betalte byggeriet. Michaelskapelle med benhus ligger på den omkransede kirkegård ved kirken.

Kiedricher Chorbuben, dokumenteret i 1333, synger en germansk form for gregoriansk sang på latin ved søndagens højmesse, undtagen i sommerferien. Countertenoren Andreas Scholl begyndte her som kordreng; hans søster Elisabeth var den første pige, der blev optaget i scholaen.

Kirken ligger i centrum af Kiedrich; dens vestfacade vender mod den omkransede kirkegård, hvor Michaelskapelle og dens benhus står. Kiedricher Chorbuben synger ved søndagens koralhøjmesse hver uge undtagen i sommerferien, så søndag formiddag præges af kirkegængere. Under gudstjenesterne holder besøgende sig i sideskibene.

Orgelet blev bygget omkring 1500 af en ukendt orgelbygger og er det ældste spillbare orgel i Hessen. Sir John Sutton finansierede renoveringen i 1858, udført af den belgiske bygger August Hooghuys, og Orgelbau Kuhn restaurerede det 1985–1987. Et pedalværk blev tilføjet i 1722.