Baudenkmal, arkitektonisk kulturmindesmærke i Zell im Fichtelgebirge, Bayern, Tyskland

Bärenfang på Großer Waldstein er en lille, aflang bygning af massive granitblokke, 9 meter lang, 3,30 meter bred og 4 meter høj. Hver smalle ende har en indgang, og midt på den ene sidevæg er der en smal åbning. Efter stormskader fik bygningen nyt tag i 2006; i nærheden står en stenbjørn.

Det første skriftlige vidnesbyrd er en regning af 3. april 1656 fra markgrevens kammer i Münchberg for havre og otte trækheste, som blev brugt til at transportere en bjørn fanget ved Waldstein til Gefrees og videre til Bayreuth. Fælden var i drift i omkring hundrede år og tog næsten en bjørn om året; den sidste fangst er dateret 1760. Omkring 1800 lokkede ruinens granitblokke bygherrer til, og i 1816 forhindrede overførster Otto fra Sparneck nedrivningen, så 350-årsjubilæet kunne fejres i 2006.

Navnet Bärenfang betyder "bjørnefælde". I bygningen blev levende fangede bjørne holdt, før de blev ført til Gefrees og videre til Bayreuth, hvor markgreveme arrangerede bjørnejagt i Thiergarten. Indbyggerne i Vordorf kaldes stadig "bjørnene", efter den sidste bjørn i Fichtelgebirge, som blev skudt af skovfogeden i Vordorf i 1769.

Bärenfang ligger på toppen af Großer Waldstein og nås kun til fods ad vandrestier; der er hverken vejadgang eller adgang til at se indvendigt. Bygningen af massive granitblokke, 9 m lang, 3,30 m bred og 4 m høj, ses udefra. I nærheden blev der opstillet en stenbjørn, og klipperne omkring er et naturminde.

Udløsningsmekanismen er ikke fuldt klarlagt. Ludwig Zapf antog, at reb fra to faldlemme langs nordvæggen førte til en jernstang indenfor, med maddingen på en krog; når bjørnen trak, blev lemmerne frigivet. Flere mænd har formentlig været nødvendige for at løfte lemmerne, der vejede adskillige centner.