Baudenkmal, Slottsruin i Waischenfeld, Bayern, Tyskland

Baudenkmal er en slottsruin på en åstopp i Waischenfeld med bevarede middelalderlige mure og en portstruktur. Resterne viser forskellige faser af befæstning med synlige stenkonstruktioner fordelt over stedet.

En borg i Waischenfeld er første gang omtalt i 1122 som "Urbs"; slægten til Wirint von Waischenfeld, nævnt i 1079, uddøde med Ulrich von Waischenfeld, og efter 1216 overgik borgen til Eberhard III af Greifenstein. I 1348 kom den til bispedømmet Bamberg. I 1430 blev den beskadiget af husitter, og i den anden markgrevefejde blev den indtaget tre gange af markgrevens tropper og brændt den 7. juni 1553. Fra omkring 1600 tjente den som kornlager; ruinen blev nedrevet i 1876/77 og 1889.

Strukturen viser middelalderlige byggeteknikker gennem sit bevarede stenarbejde, som besøgende stadig kan se i dag. Disse rester giver indsigt i det håndværk og de byggemetoder, der var almindelige i regionen i middelalderen.

Stedet er tilgængeligt via Schloßberg-gaden i Waischenfeld med markerede stier, der fører til udsigtspunkter i hele ruinerne. Besøgende bør have solidt fodtøj på, da terrænet er ujævnt, og nogle områder har stejle skråninger.

Det cirka 13 meter høje rundtårn Steinerner Beutel er byens symbol og udgjorde den nordligste del af borgen, Rüssenbach borgområde. Det står på en kalkstensklippe og fungerede oprindeligt som vagttårn med forhøjet indgang.