Limpurg, Slotsruin i Schwäbisch Hall, Tyskland

Limpurg er en slotsruin, der ligger på en bakketop nær Schwäbisch Hall, med stenvægge og fundamentrester, der viser, hvordan middelalderlige befæstninger blev bygget. Fragmenterne afslører den oprindelige strukturs layout og skala.

Walter Schenk von Schüpf, rigets arvelige mundskænk, byggede borgen før 1230 på egen jord ved Schwäbisch Hall; i 1230 blev han kaldt »pincerna de Limpurc«, og borgen nævnes direkte første gang i 1263. I 1541 solgte Erasmus von Limpurg den til rigsstaden Schwäbisch Hall for 45.700 gylden. Byen lod anlægget nedrive frem til 1575, og ruinen stod tilbage.

Slægten Schenken von Limpurg tog navn efter borgen omkring 1230 og havde sæde der, indtil grev Erasmus von Limpurg solgte den til rigsstaden Schwäbisch Hall i 1541 for 45.700 gylden. Han flyttede sin residens til Obersontheim og Gaildorf, mens byen brugte borgen mod røverriddere.

Ruinen ligger cirka 1 km sydøst for Schwäbisch Halls gamle by, over forstaden Unterlimpurg, i 356,7 m højde på en skråning, der skyder frem mod vest. Et sving på en markvej mod syd viser stadig den ældre volds gamle grav. Terrænet er ujævnt, og murværket er ikke sikret; se, hvor du sætter fødderne.

Borgen ligger inden for en formodet forhistorisk, sandsynligvis keltisk befæstning. Omkring 150 m øst for borgområdet er der bevaret et cirka 40 m langt og op til 4 m højt stykke vold med grav foran. Fundene fra Oberlimpurgs gårdsplads blev først knyttet til Michelsbergkulturen (4400–3500 f.Kr.).